Hovedopgaven i jobbet vil være at servicere kunder, agenter, skibsredere og værfter med reservedele og teknisk reservedelssupport. Supporten foregår i dag pr. mail og telefon, men der er flere igangværende udviklingsprojekter rettet mod at digitalisere vores service- og reservedelsprodukter. Sammen med de øvrige kolleger vil du få en væsentlig rolle i at sikre, at driftsopgaverne håndteres på bedst mulige måde, og at vi løbende optimerer vores processer.
Da vi er et forholdsvist lille team på 4 medarbejdere, skal du også forvente at deltage i mange forskelligartede opgaver og evne at have en omskiftelig hverdag.
Du vil referere til vores teamleder i afdelingen og general manager sales samt arbejde tæt sammen med øvrige kolleger i salgsafdelingen. Der vil desuden være mulighed for sparring og netværk med tilsvarende kolleger inden for G&O-koncernen. Du kommer til at sidde på vores kontor i Vordingborg.
Atlas Incinerators er en del af G&O Maritime Group, som er en international koncern beliggende i Allerød, der producerer højkvalitetsprodukter til den globale maritime industri, herunder vibrationskompensatorer, vandrensningsanlæg, tryk-/vakuum-ventiler, stempelstangspakdåser og incineratorer. Gruppen beskæftiger ca. 200 medarbejdere, og udover hovedkontoret i Allerød har koncernen produktion i Vordingborg, Hedensted og Kina.
Læs mere på: http://www.atlasinc.dk/
Det er nemt, send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.
Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.
Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.