Intern sælger – Reservedele – Marinebranchen – Sydsjælland

| ,

Har du lyst til at arbejde med salg af reservedele i en virksomhed, hvor vi er bevidst om, at vejen til vækst sker gennem vores medarbejdere, og trives du i en rolle, hvor din indsats har stor indflydelse på virksomhedens resultat, så kunne denne stilling være den rette udfordring for dig.

Hovedopgaven i jobbet vil være at servicere kunder, agenter, skibsredere og værfter med reservedele og teknisk reservedelssupport. Supporten foregår i dag pr. mail og telefon, men der er flere igangværende udviklingsprojekter rettet mod at digitalisere vores service- og reservedelsprodukter. Sammen med de øvrige kolleger vil du få en væsentlig rolle i at sikre, at driftsopgaverne håndteres på bedst mulige måde, og at vi løbende optimerer vores processer.

Da vi er et forholdsvist lille team på 4 medarbejdere, skal du også forvente at deltage i mange forskelligartede opgaver og evne at have en omskiftelig hverdag.

Du vil referere til vores teamleder i afdelingen og general manager sales samt arbejde tæt sammen med øvrige kolleger i salgsafdelingen. Der vil desuden være mulighed for sparring og netværk med tilsvarende kolleger inden for G&O-koncernen. Du kommer til at sidde på vores kontor i Vordingborg.

Jobbet:

  • Teknisk support og rådgivning til kunder i hele verden ifb. med reservedelsekspediton
  • Udarbejdelse af tilbud, oprettelse af ordre samt fakturering i NAV
  • Rådgive om og sælge reservedele og tilbehør
  • Aktiv opfølgning via mail og telefon ifb. med tilbud, kampagner og udvikling af eksisterende kunder
  • Opfølgning på ordrer og sikre at kunden altid er opdateret om ordreprocessen
  • Være med til at udvikle og sikre effektive interne processer

Lidt om dig:

  • Du har en bred administrativ forståelse
  • Du har erfaring med at arbejde i Navision
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du arbejder stærkt struktureret og er løsningsorienteret
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en udpræget ”Can do” tilgang til opgaverne
  • Du er i stand til at holde hovedet koldt og fokusere på målet
  • Du skal have gode kommunikationsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk, da 99% af vores kunder taler engelsk
  • Du er rutineret bruger af MSOffice, herunder Excel

Vi tilbyder:

  • Et spændende, varieret og udviklende job
  • At være en del af et globalt orienteret teknisk fokuseret hus med loyale, engagerede kollegaer
  • Oplæring i produkter, teknologi og processer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur og stor mulighed for at yde indflydelse
  • Arbejdssted: Masnedøvej 73 i Vordingborg
  • Tiltrædelse snarest og efter aftale

Virksomheden:

Atlas Incinerators er en del af G&O Maritime Group, som er en international koncern beliggende i Allerød, der producerer højkvalitetsprodukter til den globale maritime industri, herunder vibrationskompensatorer, vandrensningsanlæg, tryk-/vakuum-ventiler, stempelstangspakdåser og incineratorer. Gruppen beskæftiger ca. 200 medarbejdere, og udover hovedkontoret i Allerød har koncernen produktion i Vordingborg, Hedensted og Kina.

Læs mere på: http://www.atlasinc.dk/

Ansøgning:

Det er nemt, send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.

Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.

Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.

Solvang 22
3450 Allerød
Denmark